Adsense

torsdag den 21. november 2013

Citronmarineret torsk, på bund af grøntsager.

Fisk er ikke noget vi får så tit hjemme ved mig, da min mand ikke er særlig vild med det. Men ligemeget hvad laver jeg det i hvert fald en gang om ugen,, fisk er sundt og jeg vil ikke undgå de vitaminer der er i,, så min mand får lov til at surmule lidt, selvom når det kommer til stykket at han alligevel godt kan lide det, når han først smager.
Her er der så en lynopskrift på citron marineret torsk, alle fisk kan bruges. Jeg kogte også nogle ris til.

Til 4 pers. skal du bruge 4-6 store torskefileter. Som du marinere med saften fra 1 citron, en smule olivenolie, salt & peber. Så tænder du ovnen på 200C. Rens og skær en masse grøntsager (evt. Svampe, squash, porre, løg, tomat, gulerødder) læg dem i et fad, krydr m. salt, peber og læg evt. noget frisk timian ved. Bag i 20min.
Tag fisken op af marinaden og læg den ovenpå grøntsager, bag i yderligere 8-10min.
Og så er det klar til servering.

Tip! Tilsæt en smule safran i marinaden. 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar