Dette er en hurtig ret, som jeg faktisk bare hurtigt smækkede sammen en søndag aften, da jeg ikke rigtig ville stå i køkkenet alt for længe. Det blev så også et hit, både Manden og Sønnen spiste virkelig meget :)
(4pers).
Ingredienser:
3-4 Kyllingebryser (Halverede).
2ds. hk. Tomater.
1/4L. Fløde/Madlavningsfløde.
1 Sqaush.
2 Løg.
3 fed Hvidløg.
200g. Brune svampe.
1 tsk. Timian.
Persille til drys.
Olie.
Salt & Peber.
Fremgangsmåde:
Hak løget & hvidløg fint, svits det af med timian i en gryde med olie. Tilsæt herefter de hk. tomater og kog en smule ind. Klargør resten af grøntsagerne og skær dem i tilpasse små stykker, kom dem op i gryden og lad det stå at simre, imens bruner du kyllingerne af på en varm pande, læg dem op i ovnfast fad. Rør fløden i tomatsaucen og smag til med salt & peber. Hæld saucen over kyllingerne og stil fadet i ovnen i 25-30 min. ved. 200C. Drys hk. persille over.
Servér ris eller pasta til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar