Adsense

torsdag den 31. oktober 2013

Grøn linsesuppe m. kylling, safran & karry.

Nu er vi jo ved den kolde tid, og derfor er suppe bare lækkert og varmt., så nu er der i hvert fald en suppedag om ugen. Denne linsesuppe er rig på protein og smager dejligt.

(4pers).
Ingredienser:
2 spsk. olie.
1 løg.
1 gulerod.
4 fed hvidløg.
3-4 tsk. mellemstærk karry.
1/4 tsk. safran.
10 dl. hønsebouillon/fond.
Vand.
250-300g. kogte grønne linser.
450g. kylling, skåret i mundrette stykker.
Salt&Peber.
Evt. små marrokanske grønne peber. (Kan købes på glas)
Persille/Mynte.

Fremgangsmåde:
Hæld olien i en gryde og tænd for varmen. Klargør grøntsagerne (Skræl, pil). Hak løg, hvidløg og skær guleroden i små stykker, put dem i gryden og svits af sammen med karry & safran i cirka 2-3 min. (Lad ikke karry'en brænde på). Hæld derefter vand i, så det lige dækker og lad det stå og simre i 5min. eller til gulerødderne er møre. Herefter kommes 1/3 af de kogte linser i, hvorefter det blendes helt glat. Tilsæt derefter boillion og de marrokanske peber, og lad det stå og simre under låg i 20min. Smag til med salt & peber, og kom kylling & resten af linserne i, hvor den står yderligere 7-10min.
Så er den klar til servering, drys evt. med lidt hakket persille/koriander.


Tip! Skær nogle små citronbåde
Og servér ved siden af. Så kan
man selv bestemme om man vil have
et lille sqeeze af syrlighed i suppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar