Adsense

mandag den 16. september 2013

Dej til Pizza Calzone

I Madplanen for uge 38, står der Calzone på menuen. Man kan jo faktisk selv bestemme  fyldet, det jeg har skrevet er bare en idé. Det er kun fantasien som sætter grænser. Vil dog sige at når man bruger frisk Mozzarella bliver den lækre end revet Mozzarella.
Men her er opskriften til selve Calzone dejen.

(2 stk).
Ingredienser:
1/4 pk. Gær.
3 dl. Vand.
1 tsk. Salt.
1 spsk. Olivenolie.
100 g. Durum mel. (Fint).
250 g. Hvedemel.
1/4 dl. Olivenolie.

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt, 1 spsk. olivenolie & durum mel, og lad det hvile 15 min.
Rør hvedemel i lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem, så den er smidig og elastisk.
Kom dejen tilbage i skålen, og vend den i 1/4 dl olivenolie.
Lad den hæve under plastfolie i køleskabet i mindst 12 timer.

Når dejen har hævet: Tænd ovnen på 250C. Del dejen i to. Form dem til store boller og rul til to runde pizzaer.
Fordel dit fyld på den ene halvdel af dejen, og fold den anden hen over. Klem kanterne godt sammen, og bag pizzaerne i ca. 12min., til de er gyldne og gennembagte. (Gerne på en stenplade).



 













Ingen kommentarer:

Send en kommentar