Adsense

fredag den 30. maj 2014

Salty peanut'chocolate cake.

Nu syntes jeg at der er gået lidt for mange måneder siden jeg har lagt noget op på denne blog. Men har haft travlt med arbejde og så har jeg også fået en side på facebook gå ind & like Foodfashion by Camilla Pejdal . Der lægger jeg jævnligt opskrifter op. Men nu til noget helt andet og meget lækre. Fik lyst til at finde på en ny kageopskrift i går, og så så jeg lige at jeg havde en plade Marabou m. peanuts. Og ja, det blev til en lækker Salty peanut'chocolate cake, virkelig fugtig og snasket! YUUM..

(Lille ildfast fad).
Ingredienser:
3 Æg.
220g Sukker.
2 tsk. Vaniljesukker.
6 spsk Kakao.
110g. Marabou m. peanut. (Grofthakket)
30g. Peanuts. (Hvis de er saltede, så tag kun ½tsk. salt i dejen istedet).
150g. Hvedemel.
1 tsk Bagepulver.
1 tsk Kværnet salt.
2½ dl Neutral olie.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180C.
Pisk æg, sukker & vanilje, lyst og luftigt. Vend herefter kakao, marabou, peanuts & salt i. Hvorefter du tilsætter mel & bagepulver, som du vender forsigtigt i. Rør olien i, til en ensartet konsistens. Kom bagepapir i et lille ildfast fad & fordel dejen i. Sæt den i ovnen i ca. 30-35min. eller til der ikke klæber sig noget fast, hvis du stikker en kniv eller strikkepind i.

TIP! Hvis du vil gøre den lidt mere syndig, så kom et tyndt lag peanut butter ovenpå kagen, når den er kølet af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar